Under 2. Verdenskrig besluttede den danske regering at betale erstatning til landmænd for markskader, forårsaget af kronvildt. Bestanden var dengang meget lille og skulle derfor have hjælp til at vokse sig større. 75 år senere indkasserer vestjyske landmænd stadig millioner på den forældede ordning. Miljøminister Lea Wermelin bør oplyse, hvorfor hun fortsætter med at udbetale erstatninger til landbruget for markskader forårsaget af kronvildt.
K O M M E N T A R
Af Søren Wium-Andersen, biolog, cand. scient.
NATUR – Miljøministeriet kunne i 2017 indsætte 1,48 millioner og i 2018 1,76 millioner kroner på landbrugeres konti for markskader forårsaget af kronvildt.
Begrundelsen for udbetalingerne er, at regeringen i 1944 besluttede, at den meget lille kronvildtbestand i Danmark skulle ophjælpes. Derfor blev der på statens arealer udlagt 11 kerneområder for kronvildt.
Det blev også besluttet, at landmænd inden for en afstand af to kilometer fra kerneområderne kan få udbetalt erstatninger for de skader, som kronvildtet forårsager på landbrugets afgrøder. En på den tid både rimelig og god ordning.
Udbetaler stadig erstatninger 75 år senere
Nu 75 år efter, at ordningen er blevet indført, udbetales der i Vestjylland fortsat erstatninger efter denne regel. Det sker på trods af, at bestanden af kronvildt i dag er så høj uden for kerneområderne, at landbrugsrådgivningen SAGRO i Herning forleden afholdt et møde om, hvorledes landbruget kan afhjælpe skader forårsaget af kronvildt(!)
I følge Finanslovsforslaget 2020 forventes det, at de landmænd, der er naboer til kerneområderne, fortsat skal have udbetalt erstatninger fra miljøministeriet. Det undrer mig, at ministeriet ikke har oplyst politikerne om, at kronvildtet i dag er blevet så hyppigt, at det mange steder er et skadedyr for landbruget.
Ordningen bør stoppes omgående og de sparede midler bør anvendes til naturforbedringer. De skader, som kronvildtet giver på afgrøderne uden for kerneområderne viser, at skaderne kan afbødes for en brøkdel af de erstatninger, som staten årligt giver landbruget. Det kan ske ved at opstille midlertidige indhegninger om afgrøderne. Mest naturligt vil det være at nedlægge de for kronvildtet nu unødvendige kerneområder.
Hvorfor fortsætte med at betale erstatninger?
Miljøminister Lea Wermelin bør oplyse, hvorfor hun fortsætter med at udbetale erstatninger til landbruget via finansloven, som det sker i dag. For de erstatninger, der i dag udbetales, kan ikke begrundes med en henvisning til nogle bestemmelser fra 1944, da bestandene af kronvildt uden for kerneområderne nu har nået en størrelse, der ikke er foreneligt med et intensivt skov- og landbrug.
Ministeren burde have fået et råd om, at en saglig begrundelse for udbetalinger af kompensationer til landbruget ved kerneområderne for længst er ophørt med at eksistere og burde have overført midlerne fra landbrugsstøtte til naturstøtte.