Størstedelen af de kemiske sprøjtegifte, der anvendes i EU, er ikke undersøgt for hormonforstyrrende virkninger. Kriterierne lå først klar for et halvt år siden.
Fire ud af ti danskere bekymrer sig over sprøjtegifte i maden. Det viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk. Og ifølge seniorforsker Sofie Christiansen fra DTU Fødevareinstituttet er der er god grund til bekymringen.
Ifølge hende, er størstedelen af de pesticider, der benyttes i EU i dag, ikke undersøgt tilstrækkeligt.
– De er nemlig testet, før man undersøgte de hormonforstyrrende effektmål, siger hun til Politiken.
Kriterierne først klar i november 2018
Selv om der siden 2009 har været enighed i EU om, at sprøjtemidler ikke må være hormonforstyrrende, var kriterierne for, hvornår et pesticid anses for hormonforstyrrende, først klar i november 2018.
Kriterierne tages i brug, når sprøjtemidler genvurderes.
Men pesticider, der er godkendt efter de gamle regler, er slet ikke vurderet for eventuel påvirkning af hormonsystemet og bliver det først om op til 10 år.
Forskeren forstår godt, at mange er bekymrede.
– Folk er ikke hysteriske, for vi ved ikke alt om pesticidernes mulige effekter. Desuden kan pesticidrester på mad bidrage til den samlede kemiske byrde, den såkaldte cocktaileffekt, siger Sofie Christiansen til Politiken.