En flok mennesker med tilknytning til biodynamisk landbrug er i fuld gang med at skabe deres eget lille forskningssted.
Af Morten Priesholm, journalist
Økologi er inde i varmen på de store, etablerede forskningsinstitutioner. På Forskningscenter Foulum og på Landbohøjskolen arbejder flere snese forskere med økologisk landbrug, og i internationale tidsskrifter finder man flere og flere danske, videnskabelige artikler om økologi.
Men der er nogen, der mener, at det ikke er nok. De vil have forskning til at handle om noget andet end det, man kan på Foulum og Landbohøjskolen.
De vil have forskningen ud til landmændene. De vil have forskerne til at beskæftige sig med ting, der ikke lige ligger inden for det traditionelle, naturvidenskabelige felt. Og de vil først og fremmest have forskningen til at handle om sundhed, livskraft og sanseoplevelser.
Umiddelbart vil man tro, at det er en flok meget kritiske og måske lidt naive mennesker, der har den slags synspunkter. Men når man sidder overfor dem ved et bord med en kande kaffe, en skål småkager og lille buket rødgulesolskinnende septemberroser, så bliver man overbevist af deres engagement og sunde fornuft.
Ikke et stormløb
De er en flok mennesker med tilknytning til biodynamisk landbrug, og de er i fuld gang med at skabe deres eget lille forskningssted. De har dannet Foreningen til Fremme af Biodynamisk Forskning, de har allerede et laboratorium, som godt nok lige nu er pakket ned i en kælder i Århus, og de har også resultaterne fra deres første markforsøg.
»Det her er ikke et stormløb mod de etablerede institutioner, og det er overhovedet ikke fordi, vi vil have hverken Foulum eller Landbohøjskolen lukket. Vi synes bare, der er brug for et supplement«, forklarer Klaus Loehr-Petersen, en af initiativtagerne og til daglig kursusleder på Skolen for Økologisk Afsætning.
En af de andre i kredsen er Jens-Otto Andersen. Han arbejder i dag på Landbohøjskolen, hvor han forsker i nye og helhedsorienterede metoder til at bestemme kvaliteten af den mad, vi spiser. Hans forskning er inspireret af de biodynamiske metoder, men ved hjælp af computerteknik og billedanalyse forsøger han at nærme sig den traditionelle naturvidenskab.
»Faktisk er det etablerede forskningsmiljø ved at åbne sig«, lyder hans erfaring.
»Der er ved at opstå en interesse for ord som ‘livskræfter’ og ‘vitalitet’. De ord kunne man ikke bruge for ti år siden, uden der blev rystet på hovedet«.
»Men alligevel er der måder at tænke på, som bare ikke kan lade sig gøre på Landbohøjskolen. Den konventionelle tankegang hænger så tykt i luften, at det er svært at bryde igennem med nye ideer. Det er derfor, vi vil skabe vores eget sted«, lyder hans forklaring.
Den tredje mand ved bordet er Per Clauson-Kaas. Han er socialpædagog og bor i levefællesskabet Hertha lige vest for Århus. Det er her, det biodynamiske forskningssted skal have til huse, når nye lokaler er parate om et lille år, og det er her ved kaffebordet og septemberroserne, at Økologisk Jordbrug har sat de tre ildsjæle stævne.
Lang tradition
På Hertha er i forvejen en lille institution for udviklingshæmmede voksne, og her er et gartneri og et arkitektfirma. Og inden længe har også en guldsmed og en grafisk designer adresse på Hertha Levefællesskab.
»Det har været vigtigt for os at finde et sted, hvor vi kunne føle os hjemme og få opbakning fra ligesindede. Her kan vi få lov til at og vokse i fred og ro. Det er en slags helle, hvor vi kan samle den inspiration og energi, vi skal bruge, når vi skal i dialog med de økologerne og forskerne«, forklarer Klaus Loehr-Petersen.
Per Clauson-Kaas tilføjer:
»Vi vil gerne blande os, og vi vil gerne diskutere med både økologiske landmænd og med de etablerede forskere fra Foulum og Landbohøjskolen. Vi vil ikke holde os indenfor de biodynamiske kredse«.
Den biodynamiske forskning bygger på en lang tradition. For 70 år siden, længe før der overhovedet var noget, der hed økologisk landbrug, begyndte den første, biodynamiske forskning i Tyskland. For fyrre år siden etablerede man de første kontrollerede langtidsforsøg, og i dag finder man biodynamiske forskningsinstitutioner i bl.a. Järna i Sverige og i Darmstadt i Tyskland.
»Det er de traditioner, vi gerne vil bygge videre på. Vi synes, at Danmark også behøver sådan et sted. Det biodynamiske landbrug har brug for en udviklingsafdeling. Vi ser os selv som et vækstlag, som kan danne grobund for nye initiativer, og det må også meget gerne smitte af på det økologiske landbrug«, forklarer Jens-Otto Andersen.
Søger officiel anerkendelse
Hensigten er at opbygge et forskningsarbejde og et laboratorium af høj kvalitet. Det her skal ikke være halvdårlige løsninger og uvidenskabelige metoder, som ingen andre vil bruge.
»Nogle af vores testmetoder kan uden problemer bruges uden, at man behøver at tage hele det biodynamiske til sig. Derfor er det oplagt, at vi gør det på en måde, så andre kan forstå, hvad vi gør«, forklarer Jens-Otto Andersen.
»Det vil ikke undre mig, hvis MD Foods eller Danisco om nogle år kommer og spørger, om vi vil teste nogle af deres produkter med vores metoder. Det skal vi selvfølgelig sige ja til«, mener Jens-Otto Andersen.
Den strategi betyder, at forskningsgruppen er ved at undersøge mulighederne for at få deres laboratorium og metoder officielt anerkendt.
De første forsøg
Foreningen til Fremme af Biodynamisk Forskning blev stiftet i 1997, og i 1998 gennemførte man det første forsøg. Det var på den biodynamiske gård Nørregård på Fyn, og forsøget var delvis finansieret af penge fra Strukturdirektoratets pulje til græsrodsforskning. Forsøget var en afprøvning af et af de biodynamiske præparater.
Små parceller med kål og gulerødder blev sprøjtet med et kiselpræparat, som er fremstillet ud fra en homøopatisk opløsning af pulveriseret kvarts. Forsøgene med kål viste, at kiselpræparatet gav en bedre lagerholdbarhed og en bedre ernæringsværdi. I gulerodsforsøgene var resultaterne mere tvetydige.
»Det er den slags, vi gerne vil gå videre med. Både fordi de biodynamiske avlere stadig har brug for svar på 1000 spørgsmål, men som sagt også fordi vi gerne vil diskutere vores resultater med andre«, forklarer Jens-Otto Andersen.
Forsøget på Nørregård er et eksempel på det samarbejde mellem forskere og landmænd, som er en af grundpillerne for det nye, biodynamiske forskerhold. Forskningen skal pilles ned fra piedestalen og ud, hvor landmændene kan være med, lyder ideen.
