Den »urørte skov« i regeringens såkaldte »Naturpakke 2016« skal finansiere sig selv ved, at de mest værdifulde træer i skoven skal fældes og sælges.
Af Søren Wium-Andersen, biolog
DEBAT – Regeringen og blå blok er stolt af ”Naturpakken 2016”, hvor der bliver udlagt 13.800 hektar urørt statsskov. De anser Naturpakken som den smukkeste blomst i deres grønne hat. Der er dog en enkelt tidsel i naturpakken, som alle stikker sig på. En af finterne i den roste ”Naturpakke” er, at den ”urørte skov” skal finansiere sig selv ved, at de mest værdifulde træer i skoven skal fældes og sælges.
Men de mest værdifulde træer er samtidigt de ældste træer. Det er de træer, som om relativt få år vil være så gamle, at de kan få hulheder, der er så store, at de kan rumme ynglende ugler, skalleslugere, hvinænder og sortspætter samt en spændende insektfauna og svampeflora.
Det er disse gamle træer, der har det største biologiske potentiale, der skal sælges, inden man kan begynde at passe på den biodiversitet, som var baggrunden for, at de pågældende skove, blev udlagt som »urørt skov«.
Hvert år skal der i den udlagte »urørte skov« fældes så meget, at nettoindtægterne løber op i 11,5 millioner kroner svarende til 835 kroner per hektar. Løvskovsplantagerne friholdes for fældninger i 2026, mens nåletræsplantagerne først friholdes for fældninger i 2066.
Ønsker til urørt skov
Gennem de seneste måneder har Naturstyrelsen afholdt ekskursioner, hvor distrikter har fremlagt deres tanker om, hvad der skal fældes på de arealer, der skal udlægges som »urørt skov«. Det sker ved, at distrikterne påpeger, hvad og hvorledes det skal ske samtidigt med, at styrelsen efterlyser input fra de fremmødte ekskursionsdeltagere om hvilke ønsker, de som skatteydere og skovgæster har til indholdet af »urørt skov«.
Jeg har deltaget i en af disse ekskursioner, og efterspurgte priser på de produkter, som skoven leverer. Ikke engang skovens reelle indtægter på flis kunne deltagerne få oplyst af konkurrencemæssige hensyn! Så væsentlige informationer om skovens økonomi er lukket land!
Forvaltningsplanerne for en del af de »urørte skov« er nu i høring. Men det, der reelt begrænser naturindholdet i Naturpakken 2016 nemlig økonomien i projektet, omtales ikke i det udsendte høringsmateriale. Der opstilles ikke scenarier, der viser de optioner for en højere biodiversitet , som publikum bør have, inden de kommer med deres høringsinput. Vil det fx være muligt:
- at øge afdriften i de udlagte nåleskove og helt spare hugst i de udlagte mere biodiversitetsrige løvskove?
- hvor meget skal hugsten i nåleskovende øges for at reducere hugsten i løvskovene?
- er det muligt at øge produktionen af flis fra nåleskoven for at spare fældninger af gamle løvtræer?
- hvis prisen på flis forventes at stige med 11% om året frem til 2026, hvor mange færre løvtræer skal fældes for at få den nødvendige indkomst?
Ingen af disse eller lignende spørgsmål berøres i de udkast til forvaltningsplaner, som miljø- og fødevareministeren har i høring frem til den 26. maj. Så at afholde en høring uden at inddrage de økonomiske rammebetingelser for høringen, er som at bede et orkester om at spille en Beethoven symfoni uden blæsere.
Kort sagt: Det er et mangelfuldt materiale, der præsenteres i høringen, som kun kan resultere i ufuldstændige svar til at forbedre naturen.
Lad os få de økonomiske rammebetingelser
Derfor ser jeg gerne, at ministeren udsender de reelle økonomiske rammebetingelser for projekt »urørt skov«. Indtil disse betingelser foreligger, bør ministeriet anvende midler til projekt »urørt skov« fra diverse pyntegrønt-projekter, som er blevet præsenteret i en lind strøm af pressemeddelelser gennem de seneste seks uger.
For det giver ikke megen mening, at Naturstyrelsen anvender 300.000 kroner på et projekt for Bi- og insekthoteller skal give insekterne en hjælpende hånd, samtidigt med, at der i Gribskov skal fældes gamle bøge med en alder på 178 år blot for, at de skal flises for at ende i et varmeværk.
Desuden finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at staten snart udbyder 35 millioner kroner til privat skovrejsning. Midlerne kunne med fordel været overført til at bevare den eksisterende biodiversitet i de dele af statens gamle skove, der i dag drives som produktionsskove, i stedet for at give pengene til arealer som der er begrænset adgang til, da de ejes af private.
Jeg vil håbe på, at den kommende regering øger den hastighed med hvilken »Naturpakke 2016« bliver implementeret og finder de nødvendige midler hertil, således, at hunden ikke skal fodres med sin egen hale.
Set i lyset af den seneste biodiversitetsrapport fra IBPES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) er tiden yderst knap, dersom politikerne vil stå vagt om den biodiversitet, som vi alle er afhængige af. Derfor bør de gamle værdifulde træer i statens skove ikke fældes, men bevares her og nu, og arealerne med urørt skov bør udvides.
