Fødevareminister Mogens Jensen sætter nu 10 projekter i gang for 90 mio. kr., som blandt andet skal finde fremtidens løsninger til at nedbringe drivhusgasser fra landbruget.
LANDBRUG – Kan kvægproduktionen blive mere klimavenlig, hvis køerne har bestemte gener og får det rette foder? Eller er der et større potentiale i at omstille landbrug i en mere cirkulær retning, så man i husdyrproduktion ikke bare producerer mælk og kød, men også energi fra gødningen og forvandler græs til protein og pulp til foder ved at raffinere det?
Dét og en række andre spørgsmål skal 10 nye forskningsprojekter hjælpe med at svare på, oplyser Fødevareministeriet.
Formålet med alle projekterne er at styrke udbygge og styrke vores viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes. Der er afsat 90 mio. kroner på forskningsindsatsen i perioden 2019 til 2021.
Global klimakrise
»Vi står overfor en global klimakrise, hvor Danmark ikke bare har ambitionerne men også evnerne til at gå forrest som det gode eksempel. Derfor sætter vi i dag 10 projekter indenfor klimaforskning i gang. Forskningen skal finde løsninger på, hvordan landbruget bliver langt mere klimavenligt«, siger fødevareminister Mogens Jensen.
»Det er den klimaforskning, vi sætter i gang i dag, Danmark skal leve af i morgen. Ligesom jeg nu sætter penge af til klimaforskning, er det også helt afgørende, at dansk landbrug selv fortsætter med at udvikle sig, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse klimamål«, understreger han.
De ti projekter dækker emner som jordsystem og arealanvendelse, den klimavenlige gård og produktion af fremtidens fødevarer og bidrag til bioenergiløsninger og biomaterialer.
Udvalgt efter bidrag til reduktioner
Hvert af de ti projekter er enten med til at sikre mere nøjagtige metoder til at opgøre landbrugets udledninger eller viser veje til nye løsninger, som kan nedbringe landbrugets drivhusgasudledning.
»Gode danske fødevarer skal være mere klimavenlige. Lige foran os ligger nye løsninger. Vi kan næsten røre dem, men mangler de sidste trædesten for at kunne nå dem« , siger klimaminister Dan Jørgensen.
»Forskningsindsatsen skal hjælpe os til at komme helt der hen, hvor smartere og grønnere løsninger bliver en del af vores fødevareproduktion. Vi skal vise, at grønne løsninger ikke bare er mulige, men også bedre – og gøre dem til en del af Danmarks grønne eksportsucces«, erklærer ministeren.
I udvælgelsen af projekter er der ifølge ministeriet lagt vægt på, at projektet bidrager til reduktioner, har kvalitet og relevans og har synergi til andre udfordringer på landbrugsområdet.
I alt er der kommet 27 ansøgninger, som er blevet vurderet af et review-udvalg bestående af fem forskere og et sekretariat med medarbejdere fra Miljø- og Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Derudover er ansøgningerne blevet vurderet af Innovationsfonden.
Forskningsindsatsen er en del af aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2019.
Fakta: Her er de ti projekter
1. Kvægsædskiftet som klimavirkemiddel (AU, KU og Seges)
Projektet er rettet mod at udvikle kvægsædskifter som et omkostningseffektivt virkemiddel til reduktion af drivhusgasemission. Projektet leverer implementeringsparat videnskabeligt grundlag for opgørelse af kulstoflagring i jord og emissioner af drivhusgasser, herunder klimaeffekter for hhv. græs i omdrift og nitrifikationshæmmere.
2. Efterafgrøder og grøngødninger for kulstoflagring og reduktion af lattergasemission (KU, AU og Seges)
Projektet vil kvantificere potentialet for at anvende efterafgrøder som et virkemiddel at lagre kulstof og reducere lattergasudledning fra dansk landbrug.
3. Muligheder for at nedbringe landbrugets drivhusgasudledning ved ekstensiveret drift og udtagning af lavbundsjorde (KU og AU)
Projektet er rettet mod at forbedre datagrundlaget vedr. klimaeffekter koblet til drift og forvaltning af udtagne lavbundsjorde, for eksempel ved skånsom biomasseproduktion eller ved at regulere vandstanden for at optimere klimagevinsten.
4. Nationale emissionsfaktorer for lattergas fra kvælstofgødning og sædskifter (AU, KU og Seges)
Projektet er rettet mod at bestemme nationale emissionsfaktorer for lattergas for relevante gødningsmaterialer og sædskifter. Projektet skal føre til en forbedret national opgørelse, men vil også levere et grundlag for at opgøre effekten af reduktionsstrategier
5. Klima- og miljøeffekter af nitrifikationshæmmere (AU, KU og Seges)
Projektets mål er at kvantificere potentialet for lattergas-reduktion under danske forhold, herunder at studere nitrifikationshæmmeres skæbne i jorden, udføre økotoksikologisk tests og beskrive effekter på jordbundsorganismer efter tilførsel af markedsførte nitrifikationshæmmere under relevante markforhold med hensyn til klima, jordtype og landbrugspraksis.
6. INTEgreret Reduktion af METhan-emission fra husdyrgødning (AU, DTU og Seges)
Projektet vil udvikle og dokumentere integrerede strategier til reduktion af metan-emissioner fra husdyrgødning i hele kæden fra dyr til lagring, særligt med fokus på hyppig udslusning.
7. Fodring og Fænotype af den klimaeffektive malkeko (AU, KU og Seges)
Projektet undersøger potentialet for at mindske metanudledningen forbundet med husdyrenes fordøjelse ved brug af kendte fodertilsætningsstoffer, udvikling af nye fodertilsætningsstoffer og fastsættelse af fænotypen for den klimaeffektive malkeko. Projektet vil derudover levere redskaber til dokumentation af denne metanudledning på bedriftsniveau.
8. A Novel Greenhouse Gas Mitigation Technology for Livestock Manure Slurry (SDU, AU og Seges)
Formålet med NoGas-projektet er at udvikle og optimere en helt ny teknologi til reduktion af drivhusgasser fra gylle. Teknologien vil blive testet for at demonstrere potentialet, og der vil være fokus på at gøre teknologien så effektiv, billig og miljøvenlig som muligt.
9. CleanMeat and CleanMilk – future sustainable food production (AU)
Projektet er rettet mod at udvikle metoder og know-how inden for produktion af kunstigt kød.
10. Det cirkulære jordbrug: Systemanalyse af grøn biomasse til fødevarer, foder og energi (AU og KU) Formålet med projektet er at opbygge ekspertise inden for systemanalyse, udvikle og programmere en model og gennemføre en helhedsorienteret analyse af udvalgte cirkulære biomasse systemer. Modellen kan anvendes til at vurdere potentialet for nye teknologier, produktionssystemer og virkemidler generelt.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet