Vi bruger enorme summer af offentlige støttekroner og belaster vores klima, jord, natur, miljø, mennesker og dyr for at kunne levere billigt kød til resten af verden. Jeg ved godt, at det ikke er den fortælling, der bliver fortalt af landbruget. Men det er sådan, billedet ser ud, når man dykker ned i tallene, går ud i naturen eller taler med de mennesker, der bor op og ned af den danske svineindustri.
K O M M E N T A R
Af Zenia Stampe, natur-, miljø- og fødevareordfører for Radikale Venstre
LANDBRUG – Man taler tit om landbruget, som om det er fundamentet under dansk økonomi, og at vores velfærdssamfund ville bryde sammen, hvis det ikke var på grund af indtægterne fra dansk svineeksport. Men det er meget langt fra sandheden. Faktisk udbetaler vi hvert år godt syv milliarder kroner i offentlig støtte til dansk landbrug, men får kun fire milliarder kroner tilbage i skatter og afgifter (undtagen personindkomstskatter).
Og det er ikke kun kroner og ører, vi investerer i den danske svineindustri. Vi investerer også vores klima, miljø, natur og sundhed. For landbruget er ikke omfattet af princippet om, at forureneren betaler. Her er det samfundet, der betaler. Og ikke mindst de små lokalsamfund, der ligger i nærheden af landets mange svinefarmene.
Jeg besøgte forleden sådan et lille lokalsamfund på Tuse Næs ved Holbæk. Det er et vidunderligt område mellem fjorde og med skov, fredede strandenge og sjældne orkidéer. Men i det lille område ligger der også seks svinefarme, og nu vil ejeren udvide en af dem til svimlende 50.000-75.000 svin. Det er en tidobling af den nuværende bestand, og det vil kræve en stald på 7.500 m2. Altså hvad der svarer til en seks-syv store idrætshaller plus fem høje fodersiloer.
En ting er, hvad det vil betyde for områdets æstetiske kvaliteter at få placeret sådan en mastodont midt i det åbne land. Noget andet er de gigantiske sundhedsmæssige, miljømæssige, naturmæssige og økonomiske konsekvenser, det vil få for området. Svinefabrikken kommer til at ligge 50 meter væk fra den nærmeste nabo og 500 meter væk fra et Natura 2000 område med sjældne orkidéer.
Både natur og mennesker vil blive påvirket massivt af den øgede luftforurening med ammoniak, kvælstof og andre stoffer. Allerede i dag fortæller de lokale, hvordan man skal være heldig for at finde en orkidé, hvor der tidligere var tæpper af dem. Og på et af de billeder, jeg har lagt op, kan man se, hvordan et stykket hvidmalet træværk ser ud hos naboen efter bare et år. Det er helt grønt af alger på grund af ammoniakudledningen.
Og så er der sundhedsfaren i form af bl.a. ammoniak, methan og svovlbrinte, der giver luftvejssygdomme, diarré og mange andre gener. Alene de sundhedsmæssige omkostninger ved ammoniakudledning er opgjort til fire milliarder kroner i Danmark. Oveni kommer så risikoen for at blive smittet med MRSA gennem luften.
Uhørt grad af arrogance
Det er for mig helt og aldeles ufatteligt, at vi kan behandle lokalsamfund og mennesker i Danmark på den måde. Og det er udtryk for en helt uhørt grad af arrogance, når svaret så lyder, at folk, der har valgt at bosætte sig på landet, bare må leve med generne fra landbruget.
For en svinefarm på 7.500 m2 er jo ikke et landbrug, det er en fabrik. Og mange landbrug i Danmark har nået en størrelse, hvor de med rette må betegnes som industri. Alligevel har naboer til svinefarme slet ikke de samme rettigheder som naboer til industrivirksomheder. Så de må bare se til, mens deres lokalsamfund omdannes til industrizone – uden at de har noget som helst at skulle sige, og uden at de får de tilhørende rettigheder.
Og så er det, at man lige skal genkalde sig de store økonomiske nøgletal. For hvorfor tillader vi det? Hvorfor udsætter vi vores land, vores lokalsamfund, borgere, miljø og natur for det her? Det er jo på kanten til at være ren masochisme. Ikke bare for Danmark, men også for de mange danske landmænd, der konstant befinder sig på fallittens rand, fordi priskonkurrencen på svinemarkedet er så ekstrem hård. Og alle bestræbelser derfor handler om at effektivisere og banke prisen ned. Det må vi kunne gøre bedre – for alle!
For selvfølgelig skal vi stadig have landbrug i Danmark. Vi er beriget med noget fantastisk jord, og det skal vi selvfølgelig bruge dygtigt og klogt. Men det er ikke det, der sker i dag, hvor vi bruger 80 procent af vores landbrugsjord til at lave dyrefoder, og hvor vi pumper jorden fuld af kvælstof og sprøjtegifte, der ender i vores grundvand og natur.
For slet ikke at tale om alle de stoffer, der rejser gennem luften ud i vores natur og ind i vores krop. Eller for den sags skyld de godt 30 procent af klimabelastningen, der stammer fa landbruget. Og så har vi ikke engang taget hul på diskussionen omkring dyrevelfærd i den industrialiserede dyreproduktion – 26.000 døde pattegrise i døgnet og søer, der er fikseret 40 procent af deres levetid mm.
Kort sagt bruger vi enorme summer offentlige støttekroner og belaster vores klima, jord, natur, miljø, mennesker og dyr for at kunne levere billigt kød til resten af verden. Jeg ved godt, at det ikke er den fortælling, der bliver fortalt af landbruget og mange politikere. Men det er sådan, billedet ser ud, når man dykker ned i tallene, går ud i naturen eller taler med de mennesker, der bor op og ned af den danske svineindustri.
Mad til mennesker i stedet for foder til svin
Jeg håber, at vi kan vende udviklingen. At Danmark igen kan blive et landbrugsland i stedet for bare at være et svineindustriland. Lad os bruge vores bedste jorde til at lave højkvalitetsfødevarer til mennesker i stedet for foder til svin. Lad os lave mindre, men bedre kød, hvor dyrene har haft det godt.
Lad os i det hele taget bidrage til den omstilling af fødevaresystemet, som kommer til at ske inden for de næste 10-20 år. For uanset hvor effektiv vores kødproduktion er, så kan vores klode ikke holde til en stadig stigende efterspørgsel på kød, og derfor må og skal kødkurven knækkes. Det er en bevægelse der allerede er i gang, og som kun vil blive stærkere for hver dag, der går. Men den kræver et stærkt landbrug. Den kræver et stærkt politisk lederskab. Og den kræver, at vi tør se virkeligheden i øjnene.