Rød blok; I får ikke lov at vaske hænder, hvis den grønne omstilling ofres, skriver Louise Vinther Alis, Radikale Venstre. Samtlige partier har nogle rigtigt fine, solide og troværdige knager, de kan hænge en forlist grøn omstilling på. Og det er de knager, vi allesammen frygter, I overvejer at tage i brug.
Af Louise Vinther Alis,
miljøingeniør og folketingskandidat for Radikale Venstre
DEBAT – Vi ved, I er uenige. Vi ved der er store forskel på, hvad I gerne vil have ud af et regeringssamarbejde, forskel på hvad I vil have gennemført, og på hvordan I vil have det finansieret. Vi kender godt rumlen, og vi ved, at ikke alle kan få sin vilje, og at der er nogen, der må bøje sig og ofre vigtige valgløfter samt gradbøje de såkaldte ultimative krav.
Sådan gik det sidste gang i 2011, da opblødning af 24 års-reglen og betalingsringen omkring Kbh måtte lade livet på kompromisets alter.
Det er almindeligt kendt, og vi ser det hver eneste gang – uanset om regeringen er blå eller rød. Der vil altid være nogle knaster, der gør, at visse ønsker ikke kan tilgodeses, og de partier, der før valget solgte en drøm, står efter valget med udsigt til ministerbiler og forklarer hvorfor, der ikke kunne opnås enighed om netop denne drøm. Og sådan er demokratiet – det er vi helt med på. Sådan er spillet, og det er naturligvis vigtigt for politiske ledere ikke at tabe ansigt.
Men denne gang er der dog en undtagelse. Nemlig klimaudfordringen. Og selvom I nok er enige om det overordnede mål, er der masser af snubletråde på vejen, når prioritering og finansiering skal forhandles på plads. Men denne gang får I simpelthen ikke lov til at vaske hænder.
Hvis ikke I finder en løsning, der sikrer at vi lever op til vores forpligtelser i Paris-aftalen, med bindende klimamål og konkrete tiltag, der sætter omstillingen i gang, så ER der ikke nogen undskyldning! I får ikke lov til at vaske hænder, hvis I taber denne unikke chance på gulvet.
Om fire år er det for sent
Tiden løber, og i snart et år har ungdommen igen og igen råbt op og forsøgt at gøre os alle sammen opmærksomme på, at dette spørgsmål ikke kan nedprioriteres. Hvis I ikke finder en løsning i denne omgang, er der ikke en chance til om fire år – for dér er det for sent, for svært og for dyrt.
Det sidste års tid har jeg fulgt hundredvis af debatter i klimaaktivist- og klimadebatfora omhandlende hvilket parti, der var det grønneste. Der har især været to spørgsmål, der er blevet debatteret ivrigt. Det første spørgsmål omhandlede hvilket parti, der havde den bedste plan for at redde klimaet.
Personligt mener jeg ikke, det er særligt interessant at diskutere hvilket partis plan, der er bedst, da ingen af de partier, der har præsteret en klimaplan inden valget, har haft udsigt til at få 90 mandater alene.
Desuden har DTU været med til at påvise, at ingen af de præsenterede planer alene vil kunne klare udfordringen mod CO2-neutralitet i 2050, hvilket gør at uanset hvad, skal den endelige løsning imod grøn omstilling være et fint kludetæppe, med tiltag fra samtlige af de grønne partiers klimaplaner – præcis som man forventer det i et samarbejdende folkestyre.
Det har dog haft den effekt, at de fire støtte-partier nåede til enighed om et ambitiøst 70%-mål for 2030 udover den eksisterende enighed om en klimalov.
Hvad tæller mest?
Det andet spørgsmål, der er blevet ivrigt debatteret, har været hvad diverse partiledere ville vrage den grønne omstilling for. Hvilket emne ligger hos de forskellige partiledere højere end klimaambitionerne? Er der en partileder, der med garanti vil huske klimaet uanset hvilken anden mulighed der ellers byder sig? En sådan partileder burde principielt være den bedste garant for grøn omstilling.
I debatten om netop dette spørgsmål var der ingen der kunne frikendes. Radikale Venstre blev mistænkt for at ville vælge lempeligere regler for flygtninge og indvandrere over grønne reformer. De røde partier blev beskyldt for at ville vælge velfærd fremfor grøn omstilling, eller i hvert fald for at smide social-slagside kortet hver eneste gang, et klimaområde skal reguleres.
De blå partier blev ligeledes mistænkt for at de ville vælge erhvervslivets interesser før grøn omstilling – eller i hvert fald CEPOS’ udlægning af hvad disse interesser burde være. Der blev spekuleret, at Morten Østergaard ville vælte håbet om en grøn regering med sine ultimative krav til paradigmeskifte og klimamål, og samtidigt blev der spekuleret i, hvad Mette Frederiksen kunne finde på i desperate forsøg på at lave lovgivning hen over midten med DF.
Det eneste parti, der ikke har ideologisk arvegods at bakse med, og som med lethed kan prioritere grøn omstilling over alt andet (Alternativet) har meldt sig ud af virkeligheden, da de proklamerede egne statsministerfantasier, og fik en syngende vælgerlussing af samme grund. Et parti, der ikke vil samarbejde om brede forlig, er ikke en realistisk garant for ambitiøse langtidsholdbare grønne reformer.
Ingen undskyldning er god nok
Så, ja, samtlige partier har nogle rigtigt fine, solide og troværdige knager, de kan hænge en forlist grøn omstilling på. Og det er de knager, vi allesammen frygter I overvejer at tage i brug. Så lad os lige gøre det helt klart! Hvis ikke I får skrevet ambitiøse klimamål samt en bindende klimalov ind i regeringsgrundlaget, vil I ALLE bære skylden for dette kolonorme generationssvigt.
Der er simpelthen ikke en undskyldning, der er god nok. Det er fint, at I spiller poker nu og holder facaderne. Is i maven og nerver af stål og all that jazz. Det er som det skal være. Men før eller siden må I smide lidt koldt vand i ansigtet og huske jer selv og hinanden på, hvad der er på spil.
Det værste, der kan ske, er IKKE at I forlader forhandlingerne uden æren i behold. Det værste er derimod, at i forlader forhandlingerne med nyheden om, at I har forspild årtusindets chance for at få Danmark i gang med den grønne omstilling, som skal sikre vores børn en klode at leve på, og som skal virke som eksempel til efterlevelse i verden omkring os.
I får ikke lov til at give op på alle kommende generationers vegne. Det tab kan ingen knage bære. Det svigt findes der ikke nok vand til at vaske af jeres hænder.