Udledningen af drivhusgasser skal falde syv procent årligt de næste ti år for at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad, men i stedet er vi på vej mod 3,2 grader.
KLIMA – Den globale udledning af drivhusgasser skal falde med over syv procent hvert år fra 2020 til 2030 for at verden kan komme tilbage på sporet om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad og minimere de negative konsekvenser for mennesker, planet og økonomi.
Det viser FN’s tiende Emissions Gap Report, der blev lanceret i går.
Rapporten viser, at den kollektive ambition skal stige mere end fem gange det nuværende niveau for at nå Paris-aftalens mest ambitiøse mål.
Hvert år vurderer Emissions Gap Report, der er en af FN’s miljøprogram UNEP’s vigtigste udgivelser, forskellen mellem forventede emissioner i 2030 og de niveauer, der er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen.
UNEP DTU Partnership, en integreret del af DTU Management, koordinater udarbejdelsen af rapporten, og direktør John Christensen er sammen med flere andre DTU eksperter blandt rapportens hovedforfattere.
»Hvis vi skal nå ambitionerne fra Paris, om at holde os under 1,5 graders opvarmning i slutningen af dette århundrede, skal vi globalt mere end at halvere udledningen af drivhusgasser inden 2030«, siger han om resultaterne i rapporten.
På vej mod 3,2 grader
Emissions Gap-rapporten præsenterer den nyeste videnskab om den globale klimaindsats og peger på tre hovedpunkter:
For det første er verden på vej mod en temperaturstigning på 3,2 grader, hvis man ser på, hvad verdens lande foreløbig har lovet at gøre. For det andet skal ambitionen mindst femdobles for at opfylde Parisaftalens mål.
Det tredje punkt er mere positivt. Vi har de løsninger, som der er brug for. Der findes teknologier og policy, der drastisk kan reducere udledningerne, men vi skal begynde nu.
»Vores kollektive mangel på tidligt og effektiv handling mod klimaforandringer betyder, at vi nu skal levere dybe reduktioner af udledningerne – over syv procent hvert år, hvis vi bryder det jævnt ned henover det næste årti«, sagde Inger Andersen, direktør for UNEP.
»Størrelsen på disse årlige reduktioner kan virke chokerende. De kan også virke umulige, i det mindste for næste år. Men vi bliver nødt til at forsøge.«
Et »tabt årti« for klimahandling
Tidligere i år blev et kapitel af Emissions Gap rapporten med fokus på G20 landene offentliggjort i forbindelse med FNs Klimatopmøde i New York i september. Samtidig blev også et resumé, der markerer, at rapporten nu er blevet udgivet i ti år, offentliggjort.
Efter et årtis Emissions Gap rapporter og analyser af afstanden mellem klimaløfter og den nødvendige handling, er konklusionerne desværre ret dystre.
Verden ser ud til at have brugt det sidste årti på at gøre det nøjagtige modsatte af, hvad den skulle. Udledningerne er nu næsten nøjagtigt, som de tidligste rapporter kom frem til, at de ville være i 2020, hvis verden ikke gjorde noget som helst for at begrænse klimaforandringerne.
»Når vi ser tilbage på de ti år, hvor vi har lavet Emission Gap rapporter, er det meget foruroligende, at på trods af de mange advarsler er den globale udledning fortsat stigende, og det ser ikke ud til, at de snart vil toppe«, siger John Christensen, en af to DTU-forfattere til resuméet.
Fokus på G20 lande
G20 landene tegner sig samlet for mindst 75 procent af alle udledninger af drivhusgasser. Men syv af dem har endnu ikke iværksat politikker til at nå deres nuværende klimaløfter, som altså ikke er tilstrækkelige til at nå målene i Parisaftalen, og har heller ikke nogle strategier for, hvordan de vil nå frem til klimaforpligtelser af den nødvendige størrelsesorden, siger rapporten.
Rapporten peger imidlertid også på centrale områder, hvor G20 landene hurtigt kan intensivere indsatsen, når de næste år skal fremlægge deres nye klimaløfter til Parisaftalen.
Den påpeger, at G20 landene kan nå de nødvendige ambitionsniveauer, ved at drage fordel af den teknologiske og økonomiske udvikling til at dekarbonisere deres økonomier, maksimerer synergierne mellem klimahandling- og udviklingsmål og bygge videre på en bølge af klimaløfterr fra ikke-statslige aktører, såsom byer og virksomheder.
Succes vil kræve stor indsats
Som den gør hvert år, fokuserer rapporten på udvalgte sektorers potentiale til at levere reduktion af udledninger. I år ser den på overgangen til grøn energi og potentialet for effektivitet i brugen af materialer. Især inden for energisektoren kan man komme langt mod at lukke kløften mellem løfter og handling.
»De krævede reduktioner kan kun opnås, hvis energisektoren globalt gradvist omdannes henimod øget elektrificering, inklusiv en stor del af transportsektoren, leveret af vedvarende energikilder. Den gode nyhed er, at siden vind- og solenergi de fleste steder er blevet den billigste strømkilde, vil de største udfordringer være at designe og implementere et integreret, decentraliseret elsystem«, siger John Christensen og tilføjer, at det nye danske nationale mål om reduktion på 70 procent inden 2030 passer godt ind i denne ambition.
Succes vil imidlertid kræve stor indsats og engagement fra alle planetens lande. Store samfundsmæssige og økonomiske transformationer skal finde sted i det næste årti for at kompensere for fortidens passivitet, advarer 2019 Emissions Gap Report.