En stor europæisk undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af kemiske sprøjtegifte har vedvarende negative effekter for den biologiske mangfoldighed.
Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter
SPRØJTEGIFT – Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora-kyndige.
Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.
En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.
Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande. Forskerne har påvist vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse.
Undersøgelsens tolv forskere skriver:
I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.
Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.
I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.
Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten
I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.
Af de 13 intensiveringskomponenter, vi målte, havde anvendelse af insekticider og fungicider konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerede også det biologiske kontrolpotentiale.
Økologisk landbrug og andre miljøstøtteordninger, der sigter mod at mindske de negative virkninger af intensivt landbrug på biodiversiteten, forøgede mangfoldigheden af vilde planter og billearter, men – i modsætning til vores forventninger – ikke mangfoldigheden af ynglefugle.
En mulig forklaring på manglen på sådanne positive effekter er det store rumlige omfang af forureningen forbundet med pesticidforbruget i hele Europa, hvilket uundgåeligt fører til negative virkninger af pesticider – også i områder, hvor anvendelsen af disse stoffer er reduceret eller afsluttet. Sådanne storskalaeffekter vil være specielt relevante for taxaer, der benytter store områder, såsom fugle, pattedyr, sommerfugle og bier.
Konklusion
Forskerne konkluderer, at trods årtiers europæisk politik med at forbyde skadelige pesticider fortsætter de negative virkninger af pesticider på vilde planter og dyrearter, samtidig med at mulighederne for biologisk skadedyrsbekæmpelse reduceres.
Hvis biodiversiteten skal genoprettes i Europa, og der skal skabes muligheder for afgrødeproduktion ved anvendelse af biodiversitetsbaserede økosystemtjenester såsom biologisk skadedyrsbekæmpelse, skal der ske et europæisk skifte til et landbrug med minimal brug af pesticider over store områder.
Figur fra undersøgelsen: »Persistent negative effects of pesticides on biodiversity and biological control potential on European farmland«.
