For første gang siden 1882 har Storbritannien klaret sig igennem en hel uge uden kulkraft til at lave elektricitet.
Onsdag i denne uge havde briterne for første gang siden dronnings Victoria sad på tronen i 1882 klaret sig igennem en hel uge uden kulkraft til at producere elektricitet.
De sidste kulkraftdrevne generatorer blev lukket ned 1. maj, skriver den britiske avis The Guardian.
Kulfyrede kraftværker spiller stadig en stor rolle i det britiske energisystem som backup, når forbruget er særligt højt, men den stigende brug af vedvarende energi fra især vindkraft betyder, at behovet aftager. Samtidig har høje kulpriser på det internationale marked gjort den stærkt forurenende og klimaskadelig kul mindre attraktiv som energikilde.
Hvis vi skal styre uden om de værste virkninger af klimakrisen, er det nødvendigt at vi indstiller brugen af fossile brændsler som kul, olie og gas, og den britiske regeringen har da også forpligtet sig til at udfase kulfyrede kraftværker inden 2025.