Site icon Jordbrug.dk

338 landmænd får tilskud til at etablere minivådområder

Når man anlægger et minivådområde, kan man se frem til at få en forskudsudbetaling på 50 procent af alle udgifter, der er forbundet med etablering. Foto: Colourbox

Miljø- og Fødevareministeriet har fået 338 ansøgninger fra landmænd og andre, der vil at anlægge et minivådområde. Det skal mindske udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Der er nye tilskud at hente for landmænd, der går med til at etablere et såkaldt minivådområde på deres marker for at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, og i år har 338 landmænd sendt en ansøgning.

Sammen med det endelige tilsagn om, at man kan anlægge et minivådområde, kan man se frem til at få en forskudsudbetaling på 50 procent af alle udgifter, der er forbundet med etablering af minivådområdet. Det resterende beløb kan udbetales, når projektet er færdigt. 

Sidste år var der 78 landmænd og lodsejere, der søgte samme ordning, og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at markant flere landmænd i år er interesserede i at gøre en indsats for vandmiljøet. 

»Landmændene fortjener et stort skulderklap for at tage ansvar for vores vandmiljø. De er klar til at gøre en frivillig indsats og er bevidste om deres ansvar over for miljøet. Det skal de have ros for. Interessen for minivådområderne er et stort skridt på vejen mod målet«, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Exit mobile version