Forskere på Københavns Universitet vil lave nye afgrøder ud af vilde planter. Klimakrisen betyder, at vi i fremtiden skal finde alternativer til de afgrøder, som vi bruger i dag.
JORDBRUG – Verdens jordbrug står over for store udfordringer, fordi de afgrøder, vi bruger til langt størstedelen af vores fødevareproduktion, ikke kan klare sig under fremtidens klimaforandringer.
For nok giver moderne afgrøder meget store udbytter, men de er også følsomme over for ændringer i vejrforholdene som øgede temperaturer, tørke og oversvømmelser.
Faktisk er mange af de vilde plantearter, som i dag ikke bliver brugt i fødevareproduktionen, langt mere modstandsdygtige over for vind og vejr end dem, vi dyrker i dag.
Derfor skal professor Michael Broberg Palmgren og hans kolleger fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet skabe nye afgrøder, som kombinerer robustheden fra de vilde planter med det gode udbytte fra de forædlede planter.
»I stedet for at kigge på, hvordan vi gør de forædlede plantearter mere robuste, vil vi vende den om og se på, hvordan vi kan bruge de vilde planters robusthed som udgangspunkt til at lave afgrøder, som er modstandsdygtige over for ekstreme vejrfænomener og sygdomme«, siger Michael Broberg Palmgren.
Novo Nordisk Foundation har bevilget 60 millioner kroner til det store forskningsprojekt, der vil udnytte de vilde planters robusthed til at udvikle mere modstandsdygtige afgrøder med et højere udbytte, end det de vilde planter har i dag
Stor genetisk variation i naturen
Ved hjælp af nye metoder til forædlingsteknikker vil forskerne lave en målrettet forædling og dermed accelerere en forædlingsproces, som kan tage flere tusinde år i naturen, hvis den baserer sig på tilfældigt opstået variation.
Forskerholdet skal undersøge afgrøder som vild byg, vild kartoffel, lucerne, quinoa og hvedegræs. Disse vilde plantearter har generelt en større og mere mangfoldig genmasse end de kultiverede afgrøder.
Michael Broberg Palmgren forklarer til eksempel, at en kultiveret tomat, som vi kender den, har 35.000 gener. I den oprindelige vilde tomats genpulje er der 40.000 gener, så man har altså mistet tusinder af gener undervejs i forædlingen. Mange af de gener har planten brugt til at beskytte sig med.
»Hele verdens fødeindtag kommer stort set fra ni plantearter, som alle er forædlede. Til sammenligning findes omtrent 380.000 vilde plantearter. Naturen tilbyder os derfor en enorm genetisk variation, som vi ikke udnytter i dag«, siger han.
Bevilling til forskning i svampesygdomme
Novo Nordisk Foundations har også bevilget 59 millioner kroner til professor Hans Tordahl-Christensen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab til projektet »A new paradigm for disease-free crops of tomorrow«. Hans forskerhold skal undersøge, hvordan man kan skabe resistens i kornarterne byg og hvede mod svampesygdommene meldug og gulrust.
