Regeringen har med en ny finanslovsaftale sikret, at lavtliggende arealer i løbet af de kommende år tages ud af drift. Det vil skære toppen af landbrugets klimabelastning og give plads til mere natur og dyreliv.
LANDBRUG – Nogle af Danmarks lavtliggende marker med stort udslip af klimagasser skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves og overlades til naturen, så de kan blive hjemsted for vilde dyr og planter.
Regeringen har indgået en finanslovsaftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at afsætte i alt to milliarder kroner frem mod 2030 til udtagning af landbrugsjord og andre arealer, som i virkeligheden er uegnet til landbrugs- og fødevareproduktion.
Pengene skal over de kommende år finansiere, at kulstofrig landbrugsjord tages ud af drift og i stedet understøtter natur-, vandmiljø- og klimaformål, oplyser fødevareminister Mogens Jensen og miljøminister Lea Wermelin i en fælles pressemeddelelse.
– Nu kan vi stoppe landbrugsdrift på nogle af de jorder, som udleder store mængder klimagasser, og i stedet bruge jorden til gavn for natur og miljø – og ikke mindst får vi sænket CO2-udledningen. Det er samtidig et tiltag, både landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har efterspurgt, så det giver rigtig god mening at give en mulighed for at få taget disse jorder ud af drift og få gjort dem våde igen, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Store klimaambitioner
Forligspartier har afsat 200 millioner kroner årligt i 10 år (2020-2029) til udtagning af landbrugsjorder m.v.
– Udtagning af mange flere lavbundsjorder vil sænke landbrugets drivhusgasudledning, og er et vigtigt skridt i vores samlede målsætning om at nå 70 procent i 2030. Vi har store ambitioner for klimaet, og det har vi også for vores natur og miljø. Med de nye midler til udtagning har vi gode muligheder for synergi mellem indsatserne, så vi både hjælper klima, biodiversitet og vandmiljø på samme tid, siger miljøminister Lea Wermelin.