Muldvarpeskud skyder kun op så længe, muldvarpen udvider eller udbedrer sit underjordiske gangsystem. Vil du have en have med kun få muldvarpeskud, skal du slutte fred og indstille jagten på det territorielle dyr.
HAVEN – Fra september begynder den årlige højsæson for muldvarpejagt, fordi haveejere bliver generet af muldvarpeskud. Men jagten på de små gravere giver bare flere jordbunker i haven, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Mange frustrerede haveejere opsætter ofte fælder for at slippe af med den lille graver. Men ifølge Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse, er det omsonst, fordi det ofte har den modsatte effekt.
»Hvis en have er interessant for én muldvarp, er den helt sikkert også interessant for andre muldvarpe. Og hvis haven er rigtig interessant, går der kun kort tid, før den næste muldvarp flytter ind og et nyt graveprojekt begynder«, siger Michael Carlsen.
Muldvarpeskud dannes, når muldvarpen bygger eller udbedrer sit gangsystem. Den overskydende jord fra gravearbejdet presses op på jordoverfladen og danner de såkaldte muldvarpeskud.
Lad den udbedre sine underjordiske gange i fred
Og har man gjort sig virkelig umage med at anlægge en fuldstændig jævn græsplæne, hvor ikke et græsstrå vender forkert, så vil mange haveejere opfatte et stort muldvarpeskud som en decideret krigserklæring og straks gå til modangreb, bevæbnet med gift, hvidløg og fælder.
Men muldvarpeskud opstår næsten kun så længe, muldvarpen udvider eller udbedrer sit gangsystem. Derfor er den sikreste og mest dyrevenlige vej til en have fri for muldvarpeskud at lade muldvarpen færdiggøre sit gravearbejde, forklarer biologen i Dyrenes Beskyttelse.
Territorielle dyr
»Lader man muldvarpen være, er der mange muldvarpeskud, når den flytter ind, men kort tid efter, vil der være meget få. Muldvarpe er nemlig territorielle dyr, så når havens muldvarp har ordnet sit gangsystem, vil der næsten ikke komme flere muldvarpeskud«, siger Michael Carlsen.
Ifølge ham vil man højst sandsynligt kun få flere muldvarpeskud ved at fjerne havens muldvarpe, »da en ny så vil flytte ind og grave på fuld drøn igen«, forklarer han.
Derfor lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse, at man lader muldvarpen færdiggøre sit gravearbejde og herefter udjævner de få muldvarpeskud, der indimellem dukker op.
Muldvarpen er næsten blind
Muldvarpen er et lille dyr, der måler 11-16 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Den lever af regnorme, insekter og andre smådyr.
Muldvarpens flittige graveaktiviteter er med til at forsyne jordens organismer med ilt. Dermed hjælper den jordens regnorme og mikroorganismer med at omdanne planterester og haveaffald til porøs muldjord. Dens gangsystem kan være op til 200 meter langt.
Muldvarpen er næsten blind og må føle og lugte sig frem til byttet. På snuden og forlemmerne har muldvarpen kraftige følehår.
Den er stærkt specialiseret til et liv under jorden. Forlemmerne er omdannet til et effektivt grave- og skubbeorgan, og den har ikke udvendige ører.
Muldvarpens tunneller graves helt ned til én meters dybde, typisk to koncentriske cirkulære tunneller i forskellige niveauer, men indbyrdes forbundet. Reden findes centralt i systemet. Hunner med unger kan have flere reder.
Kilder: Dyrenes Beskyttelse, Miljøstyrelsen og Fugle og Natur