Det kan somme tider være nødvendigt at gokke virksomhederne oven i hovedet, hvis vi skal have grøn omstilling. Andre gange skal vi blot hjælpe dem med viden og støtte. I Finland findes allerede i dag en virksomhed, der laver emballage til nethandel, som kan bruges igen og igen.
Af Marianne Bigum,
civilingeniør, ph.d. og folketingskandidat for SF
Her den anden dag fik jeg en forsinket fødselsdagsgave leveret med post. Det var en mascara, men til de 8 ml mascara, jeg fik, havde virksomheden fundet det nødvendigt at bruge 112 gram emballage. Det er 13 gange så meget emballage som produkt!
Meget af dette emballage var komplet unødvendigt, men kunne da heldigvis sorteres til genanvendelse. Men selv hvis man genanvender det, så betyder jo, at der bruges bl.a. vand og udledes CO2. Derudover er der hele ressourceaspektet, for nethandlen er stigende, og da vi også bliver flere og også generelt rigere, så stiger emballagebehovet.
Så selv hvis man genanvendte det hele (og der vi stadig et godt stykke fra), så vil der med en stigning i forbruget hele tiden skulle laves nyt, og det koster hver gang på miljøet.
Fx plastik. Her er verdens forbrug 20-doblet siden 1960’erne, og i 2050 forventer man, at bruge 1,2 milliarder tons mod »kun« 311 millioner tons i dag. Men det er ikke kun plastic, som er et problem. For vi bruger faktisk i EU dobbelt så meget papir- og papemballage som plasticemballage. I alt bruger hver dansker alene omkring 160 kg emballage om året. Det betyder altså mange ture til skraldespanden.
Emballage-vanviddet må stoppe
Det vanvid må stoppe. Det har man heldigvis også i EU fået øjnene op for, og man har derfor både sat krav til, at vi fremover skal sortere mere af vores affald til genanvendelse, ligesom at meget mere af det skal kunne genbruges og genanvendes. Der kommer stadig i fremtiden til at skulle være emballage, men meget kan undværes, og endnu mere findes der smartere løsninger på.
Men EU’s strategi og lovgivning er ikke nok, der skal også følges op nationalt. Og jeg synes, at man i Folketinget skulle sætte lidt flere krav til virksomheder og supermarkeder i forhold til den emballage, de bruger.
Det kunne være ved at sætte et krav om, at de ikke overemballager, og at den emballage, de bruger, også er designet til genanvendelse i de almindelige affaldssystemer.
Det sidste er vigtigt, for det nytter jo heller ikke, at vi som forbruger skal 27 forskellige steder hen for at aflevere vores affald, eller at kommunerne skal lave nye ordninger, bare fordi en virksomhed får en fiks idé. Det skal selvfølgelig kunne komme i de helt almindelige kommunale skraldespande sammen med alt det andet.
Jeg kontaktede virksomheden
Rigtig meget emballage kan helt undværes, og meget kunne erstattes med emballage, som kan bruges flere gange. Fx kommer brød, kød og grønt i supermarkeder og lignende i plastikkasser.
Her er der allerede i dag returordninger hvor kassen kommer tilbage til producenten, vaskes og bruges igen. Det er faktisk noget, vi i Danmark er gode til, og vi er endog verdensførende på den vasketeknologi, som man bruger. Sådan noget skal vi have meget mere af.
I mit tilfælde med mascaraen kontaktede jeg virksomheden, som var glade for min tilbagemelding og for at høre mine forslag til, hvad de ellers kunne have gjort. Jeg har nemlig som civilingeniør i miljøteknologi arbejdet med rådgivning omkring produkter, affald og genanvendelse i mange år.
I Finland findes allerede i dag en virksomhed, der laver emballage til nethandel, som kan bruges igen og igen. Det fungerer sådan, at man får leveret sin vare i en særlig holdbar pose af plastic, som man så bagefter nemt kan sende retur ved at putte den i postkassen. Porto og adresse er allerede på posen.
Den viden manglede virksomheden, som lavede mascara, og det er en anden vigtig pointe. Når vi skal have grøn omstilling er det ikke altid nødvendigt at gokke virksomhederne oven i hovedet. Nogle gange skal vi også hjælpe dem med viden og støtte, og derfor skal vi have et videncenter, hvor virksomhederne kan få viden om deres muligheder.
Helt overordnet kræver det dog, at vi bruger afgifter til gøre det dyrere at forurene. Det skal ikke kunne betale sig at vælge den sorte frem for den grønne løsning. Som det er nu, tjener den enkelte virksomhed på den nemme og alt for billige adgang til Jordens ressourcer, men det er fællesskabet, der betaler for konsekvenserne.
