Efter efterårsferien skal Folketinget første-behandle nyt lovforslag, som forbyder enhver brug af kemiske sprøjtegifte omkring drikkevandsboringer.
SPRØJTEGIFT – Danskernes drikkevand er noget af det mest dyrebare, vi har, og det skal beskyttes bedre, mener regeringen. Derfor skal det nu endegyldigt være slut med med at giftsprøjte marker og andre arealer omkring vandboringer. Og det er blot første skridt i en styrket indsats for drikkevandet, lover miljøminister Lea Wermelin.
»Det er fuldstændigt naturligt for os danskere, at vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet. Og det skal det fortsætte med at være, også for vores børn og børnebørn. Derfor er det også både problematisk og alvorligt, at der har været flere og flere fund af rester af sprøjtemidler i vores drikkevand, her er et stop for sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder et vigtigt skridt«, siger miljøministeren.
Straks efter efterårsferien skal Folketinget behandle et lovforslag, som pålægger kommunerne at gennemgå alle boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO’er. De skal vurdere, hvilken indsats der er brug for i BNBO’er, der ligger på landbrugsjord, og øvrige arealer med erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler, så drikkevandet beskyttes bedst muligt.
Mange kommuner er allerede i fuld gang med at gennemgå områderne omkring deres vandboringer. På cirka 10 procent af det samlede BNBO-areal har kommunerne allerede vurderet, at man skal stoppe med at sprøjte. En del kommuner har også lavet forbud mod at gødske i BNBO’er for at beskytte mod nitratudvaskning.
Miljøminister Lea Wermelin vil have hele indsatsen for beskyttelsen af drikkevandet sat under kritisk lup. Senest har ministeren besluttet, at der fremover skal kontrolleres for 400 stoffer i stedet for 40 som i dag, og ministeren har bestilt en kortlægning af udfordringerne i forhold til drikkevand som udgangspunkt for en samlet indsats for en bedre beskyttelse. Sådan som det er aftalt med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Det siger partierne bag pesticidaftalen:
»Vi har kæmpet for en bedre beskyttelse af drikkevandet, og med dette lovforslag forpligter vi kommunerne til netop den beskyttelse. Danmark må aldrig blive et land, hvor vi drikker vand fra flaske. Derfor er jeg også glad for, at regeringen nu vil screene drikkevandet for 10 gange så mange stoffer som hidtil«, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.
»Det er meget positivt, at vi nu får beskyttet drikkevandet bedre, men beskyttelse af områderne omkring vores vandboringer er kun første skridt. Vi ser frem til, at regeringen får kortlagt udfordringerne for vores grundvand, så vi får en styrket indsats på området«, siger SF’s miljøordfører Carl Valentin.
»Det er vigtigt med et helhedssyn på indsatsen for beskyttelse af vores grundvand, hvor boringer på landbrugs- og erhvervsarealer er ét vigtigt element. Vi skal derfor også se på andre kilder fx tidligere lossepladser og udledninger fra private husholdninger m.v., så vi får den bedste miljøeffekt for indsatsen«, siger Venstres miljøordfører Jacob Jensen.
»Landmændene har ikke selv valgt, at der skal være en vandboring på deres mark. Derfor skal landbruget behandles ordentligt, og det er centralt for Dansk Folkeparti, at der gives fuld erstatning, og at kommunerne som udgangspunkt forsøger at lave frivillige aftaler med landbruget«, siger Dansk Folkepartis miljøordfører René Christensen.
FAKTA
- Tiltaget er en del af udmøntningen af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-21, der er indgået af S, V, DF, RV, SF, K og LA.
- Med frivillige aftaler eller påbud kan kommunen sikre, at BNBO’er ikke bliver sprøjtet eller gødet. Fx kan arealerne omlægges til økologi, der kan etableres dyrkningsfrie områder eller laves skovrejsning.
- 14 kommuner har stoppet eller planlagt at stoppe sprøjtning på 1.921 hektar nær vandboringer.
- 10 kommuner har stoppet eller planlagt at stoppe for gødskning på 1.517 hektar nær vandboringer.
- Der vil være overlap mellem ovenstående, da nogle BNBO’er både bliver friholdt for sprøjtemidler og gødskning.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
