FN´s generalsekretær Ban Ki-moon er med, når hundrede tusinder af mennesker over hele kloden i morgen søndag 21. september samles for at gå med i, der kan blive historiens største demonstration for det globale klima.
I København begynder People´s Climate March klokken 14 foran domhuset på Nytorv. Den er arrangeret af den globale aktionsbevægelse Avaaz.org, som har indsamlet næsten en halv million underskrifter, der skal afleveres til verdens topledere, der tirsdag samles til klimamøde i FN.
– Vores største håb for at tackle udfordringen fra den globale opvarmning ligger hos os og vores evne til at kræve en større indsats fra verdens ledere til at skabe forandringer, hedder det i appellen fra Avaaz.com.
Klimasagen er godt på vej til at udvikle sig til en folkebevægelse, måske fordi politikerne ikke formår at skabe resultater. Ikke mindre end 1.400 organisationer verden over er involveret i et samarbejde for at organisere klimamarchen i morgen.
Klimaet rykker op
Klimamarchen i
morgen er ifølge dagbladet Information et tegn på, at kampen for klimaet
igen rykker op på den globale politiske dagsorden fem år efter nedturen
på klimatopmødet i København, som blev en eklatant fiasko. Efter
topmødet vendte mange aktivister og miljøorganisationer FN-processen
ryggen for at gøre en indsats andre steder.
– Ud af dette voksede dagens mangfoldige, grænseoverskridende netværk af konkrete initiativer. Alle de fremadrettede projekter med at gøre byerne grønnere og mere klimavenlige, de lokale, økologiske fødevareproduktioner, eksperimenterne med bytte-, dele- og genbrugsøkonomier, de nye bofællesskaber med egen vedvarende energiforsyning, bestræbelserne på at formulere rammerne for en ny cirkulær økonomi, skriver Informations Jørgen Steen Nielsen.
Nye folkelige bevægelser
– Parallelt med disse eksperimenter i en bred, ny omstillingsbevægelse,
er stærke kampagner mod klimaødelæggelsen vokset frem. Kampagnerne fra
USA til Vendsyssel mod skifergas og ’fracking’, protesterne mod Keystone
XL-rørledningen fra de canadiske tjæresandsforekomster, presset på
pensionskasser og andre internationale investorer for at droppe fossile
investeringer, kampagner mod olieudvinding i Arktis og mod nye
kulkraftværker.
– Og ud af dette brogede katalog af både skabende og protesterende initiativer synes nu at vokse en erkendelse af såvel nyt momentum for klimabevægelsen i bred forstand som af behovet for at påvirke det politiske niveau, hvor de overordnede rammer for udviklingen defineres, hedder det i Informations optaktsartikel før sødangens globale klimamanifestation.
»Hvad enten man kan lide det eller ej, de globale traktater, aftaler og beslutninger, vi behøver, kan kun laves af regeringer, og regeringer vil indgå den slags aftaler, når presset for at gøre det er større end presset for at lade være. Vi kan og skal være det pres,« skrev forleden den prisbelønnede amerikanske journalist og forfatter Rebecca Solnit, en af dem der går med i New York-demonstrationen i morgen.