Boligen er en af de helt store poster i klimaregnskabet. Derfor skal vi lære at bygge i træ og videreudvikle klima- og miljøvenlig byggeteknik.
Af Camilla Fabricius,
1. viceborgmester, forperson for bæredygtighedsudvalget og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds
I en tid hvor miljø og klima står højt på dagsordenen , og der både nationalt og globalt investeres massivt i at mindske udledningen af drivhusgasser, bør vi lære af de almennyttige boliger i Lisbjerg Bakker, der er bygget i træ.
De er nemlig forløberen for en udvikling, der rummer en del af løsningen på, hvordan vi mennesker kan bo og leve med mindre miljømæssige omkostninger, også kendt som cirkulær økonomi.
Skoven bliver ofte betegnet som »verdens lunger« på grund af den funktion, de har i vores globale økosystem. For træer optager co2 i hele dets liv, derefter vil træet – hvis det får lov til uforstyrret at ældes – ligeså stille frigøre den co2, som det har optaget gennem hele dets liv.
Hvis vi anvender træerne som tømmer – i eksempelvis byggeriet – så standses træets nedbrydning og den optagede co2 bliver fastholdt, så længe tømmeret anvendes. Når tømmeret vil kunne anvendes og genanvendes i en cirkulær økonomi i over 100 år, og vi samtidig erstatter de fældede træer med nye træer, der også optager co2 mens de vokser op, så har vi en mekanisme med potentiale til at lagre enorme mængder drivhusgas i bygningerne, som vi lever i.
Beton koster dyrt i energi
Det potentiale står i skarp kontrast til det populære byggemateriale beton – der både kræver umådeligt meget energi at producere, og som udskiller co2 under produktionen. Samtidig er beton forholdsvist svært at genbruge, da det er de færreste betonbygninger, som kan skilles i enkeltelementer.
Det kan bygninger opført i træ, hvis vi tænker det ind som en betingelse i den oprindelige konstruktion.
Men det kræver en streng miljøcertificering, der sikrer, at træet kan genanvendes.
Det kræver design og arkitektur, der gør det let at erstatte elementer i byggeriet, i takt med at de går i forfald.
Ligesom man skal minimere brug af metalsøm, lim og fugemasse, og lade træet stå ubehandlet – uden maling eller lakering.
Miljø- og naturvenlig byggeteknik
Hvis tømmeret behandles korrekt , vil det kunne genanvendes i et utal af produkter der alle forlænger træets levetid som materialer og muliggør byggerier med et meget lavt co2 aftryk.
Det er muligt, fordi der sker en genopdagelse af gamle forarbejdningsmetoder, som for eksempel »brændt træ« imprægnering. Her forkuller man tømmerets yderste millimeter, der så danner et beskyttende lag på ydersiden – som alternativ til maling der gør træet sværere at genanvende.
Metoden, der blev brugt vikingetiden, er raffineret i den japanske bygningskultur, og er blevet testet som facadebeklædning på Teknologisk Institut og efterfølgende sat i klasse 2.
Der betyder, at det er langtidsholdbart med mindre vedligehold end malet træ. Det er vigtigt, fordi trykimprægneret træ ikke kan sendes videre i den cirkulære økonomi.
Samtidig udvikles der nye teknikker og redskaber, der gør byggeri i træ væsentligt lettere, både at bygge og at genanvende. Et eksempel på det, er østrigske træsøm, der er lavet af birketræ.
De er stærke nok, til at kunne affyres i en sømpistol, og kan anvendes i lærketræ, gran og fyrretræ uden at bore først. Det er vigtigt fordi metalsøm er en alvorlig hindring i forhold til genanvendelse.
Boligen er en af de store poster i klimaregnskabet
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke hævder, at byggeri i træ alene kan løse det globale problem, som vi har med udledning af drivhusgasser. Men måden, vi bor på, er altså en af de store poster i vores alle sammens klimaregnskab, så også på dette område bliver vi nødt til at gøre meget anderledes.
Vi skal stadig genbruge så meget beton som muligt og i det hele taget sortere byggeaffald, som vi selv gør det hjemme i køkkenet, fordi spildt virkelig er spildt.
Jeg vil også gerne gøre to ting klart:
1. Danmark skal ikke plantes til med grantræer og fyrretræer – vi har også en biodiversitet og en kulturel natur at tage hensyn til. Men der findes 50.000 forskellige træsorter i verden, og det er kun en brøkdel, der bliver anvendt til noget i dag.
2. Det kan gøres uden at drive rovdrift på fattige landes skove. Verdens Skove har gennem adskillige projekter bevist, at et bæredygtigt udtag af tømmer faktisk styrker lokalbefolkningernes kamp for bevarelse af deres skove.
Vi har viden til at komme videre
Trælejlighederne i Lisbjerg er blevet skabt på baggrund af en konkurrence udskrevet af Boligministeriet i 2012, og det betyder, at vi har viden til at komme videre.
Med erfaringerne fra konkurrencen, fra internationale samarbejdspartnere og det innovative element, så kan vi tage næste skridt: høste nye erfaringer med mindre enheder i mindre områder med blandede boformer og ejerformer. I en cirkulær struktur der hele tiden er i bevægelse, hele tiden i forbedring.
Der er brug for en vejledning som de almennyttige boligselskaber kan bruge i konstruktionen af boliger bygget i træ. Ligesom der er behov for en national ramme for træbyggeri, der kan sikre den bedste og mest fleksible genanvendelse af så meget træ som muligt.
Leddene i den cirkulære økonomi skal defineres og standardiseres, så erhvervslivet får de bedste muligheder for, at deltage og konkurrere – på bæredygtighed.
Desværre sidder den borgerlige regering på sine hænder. Den har ganske vist nedsat et råd for cirkulær økonomi, og bevilget en pose penge til at hjælpe udviklingen på vej.
Men i strategien for cirkulær økonomi, er byggeri i træ ikke nævnt med et ord. Vi har en gylden mulighed for at samtænke Danmarks boligbehov og miljøbehov i en cirkulær økonomi af hidtil uset ambition og størrelse.
En klog udvikling, hvor Danmark kan gå forrest – og vise vejen for resten af verden.