Martin Merrild forsømmer sjældent en lejlighed til at fremhæve dansk landbrugs strålende resultater. Men sandheden er, at Danmark ligger tæt på gennemsnittet i EU, når det gælder klimaeffektivitet i svineproduktionen. I en italiensk undersøgelse må Danmark endda nøjes med en lidet glorværdig 16. plads blandt EU-landene.
Af Ian Heilmann,
lic. scient. og naturskribent
DEBAT – Før, under og efter folketingsvalget i juni har landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer haft travlt med at hævde, at dansk landbrug hører blandt de fremmeste i EU og resten af verden i at mindske sit klimaaftryk.
Det er således også hovedbudskabet i formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrilds erhvervsklumme i avisen Danmark søndag den 28. juli: »Landbruget er klar til en seriøs klimaindsats«.
Atter en gang fremhæves argumentet: »Der kommer intet godt ud af at reducere landbrugsproduktionen i Danmark og flytte den til andre lande. Det vil øge verdens samlede udledning.« Men påstanden er forkert, og bliver ikke mere rigtig af at blive fremført nærmest i det uendelige.
Danmark ligger på en 16. plads
Når Martin Merrild henviser til internationale studier, drejer det sig om en artikel af hollandske forskere fra 2011, som kun giver Danmark førerposition i klimaeffektivitet blandt EU-landene i produktionen af komælk. Hvad angår svinekødsproduktion, viser samme studie, at Danmark blot ligger tæt på EU-gennemsnittet.
I et senere studie af italienske forskere, som inkluderer en mere omfattende livscyklusanalyse, rykker Danmarks svineproduktion ned på en lidet glorværdig 16. plads blandt EU-landene.
Hvis Martin Merrild mener det alvorligt med sin overskrift om, at landbruget er klar til en seriøs klimaindsats, skulle han snarest sætte sig i spidsen for, at den enorme danske svineproduktion blev flyttet til lande, som kan gøre det bedre end i Danmark. Han kan være sikker på opbakning og medvind fra de grønne organisationer. Men skal der overhovedet produceres så mange svin?
Brug for et paradigmeskift
Martin Merrild fremhæver i sin klumme udfordringen med at producere mad nok til den stigende befolkning på Jorden – et anliggende, som vist alle deler med Martin Merrild. Men der er brug for et sandt paradigmeskift.
Skal alle munde mættes, samtidig med at vi skal gøre vores yderste for at bremse den accelererende nedslidning af klodens naturlige økosystemer og dens biodiversitet, er det bydende nødvendigt, at vi drastisk reducerer forbruget af kød og tilsvarende skruer op for plantebaseret føde.
Det er nærmest skandaløst og på ingen måder bæredygtigt, at halvdelen af Danmarks areal er beslaglagt til dyrkning af dyrefoder (udover oversøiske arealer til sojaproduktion). Det er denne kæmpeelefant midt i stuen, som Landbrug & Fødevarer hårdnakket nægter at anerkende eksistensen af.
