EU-borgerforslag slår til lyd for retfærdig løsning på klimakrise

Det belaster klimaet voldsomt at flyve. Derfor skal der lægges afgift på, som skal tilbageføres til befolkningen i form af en bonus. Foto: Colourbox

Klimakrisen kan løses ved at indføre en direkte afgift på udledning af CO2, som tilbageføres til befolkningen i form af en bonus. Underskriv EU-borgerforslaget med den hurtige og retfærdige løsning på klimakrisen, opfordrer Maya Njerrum Trinkjær.

Af Maya Bjerrum Trinkjær,
cand.mag., Citizens’ Climate Lobby Denmark

DEBAT – Klimaforandringerne handler i høj grad om uretfærdighed.

I den offentlige debat lægges ansvaret for at rette op på klimaforandringerne gerne over på den enkelte, og vi er derfor ikke særligt opmærksomme på det faktum. 

Vi ignorerer kollektivt, at der sidder mennesker i magtpositioner, som bærer en uendeligt stor del af byrden. De som opretholder et uretfærdigt system, er trods alt mere ansvarlige end de, der gør deres bedste for at overleve i systemet.

At vi snakker om ansvar hos den enkelte borger er grobund for skyld. Og skyldfølelse har før og viser sig igen at være et effektivt værktøj til at lade dødevandet fortsætte. Meget lidt er opnået i de sidste 25 år for at reducere vores CO2-udledninger og de globale, årlige CO2-udledninger stiger kontinuerligt, netop fordi denne uretfærdighed ikke bliver behandlet.

Fossilindustrien tjener milliarder af dollars, mens deres forretninger ødelægger planeten. De behøver ikke engang at betale for skaden. Almindelige mennesker vil lide under konsekvenserne af klimaforandringerne, og almindelige mennesker skal betale regningen. 

Vi betaler på mange måder: Højere fødevarepriser, skader på vores hjem pga. ekstreme vejrforhold, dødsfald fra varmebølger, udryddelse af plante- og dyrearter, flere skovbrande, tab af kystbyer pga. stigende havniveau og så betaler vi med tab af livsglæde, når vi lever som vidner til, at vi systematisk ødelægger vores planet.

Uretfærdigheden råder for at gøre en lille gruppe ekstremt rige endnu rigere.  Det er en effektiv overførsel af penge fra de fattige til de rige.

Klimabidrag og -bonus
Der findes en klimapoltik, der kan sætte en stopper for denne pengeoverførsel, som jeg synes I må kende: På dansk hedder den klimabidrag og –bonus, internationalt er den kendt som Carbon Fee and Dividend. Det er en direkte afgift på udledning af CO2 , som tilbageføres til befolkningen i form af en bonus.

Ved at lade forurenerne betale for den skade, de forårsager og ved at give pengene tilbage til folket, genopretter vi balancen. Når balancen genoprettes, favoriserer verden ikke længere overskuddet af nogle få superrige over de tab, som millioner af almindelige mennesker lider. Så vil vi endelig slippe af med fossile brændstoffer og stoppe de klimaændringer, som vi forvolder.

Næsten alle økonomer i verden siger det samme: klimabidrag og -bonus er afgørende for at få klimaforandringerne under kontrol og korrigere for det største markedssvigt i historien. I januar underskrev 3500 økonomer, herunder 27 nobelprisvindere, i et åbent brev, en opfordring til at vi forpligter os til at indføre klimabidrag og – bonus.

Vi lytter til eksperterne i klimavidenskaben, så lad os lytte til eksperterne – altså økonomerne – når vi kommer til kernen af klimapolitik?

Skriv under på EU-borgerforslag
For nylig har nogle bekymrede borgere oprettet en borgergruppe og forelagt et europæisk borgerinitiativ om indførelse af klimabidrag- og -bonus på EU-plan. Vi skal indsamle en million underskrifter det kommende år for at kunne løfte vores forslag op til behandling i Europa-Parlamentet.

Prisen på CO2 , der forårsager klimaforandringerne, må og skal stige. Den forurening kan ikke længere gå fri. Klimabidrag- og -bonus gør dette retfærdigt og gennemsigtigt, på en måde hvor pengene ender de rigtige steder. Hjælp os med at bekæmpe klimaforandringer og uretfærdighed ved at bruge 30 sekunder på at løfte dette retfærdige og vigtige forslag op til behandling i EU. Del venligst denne besked med alle, du kender. På forhånd tak.

Du kan underskrive forslaget her: Climateincome.org