Op mod hver anden sprøjtning mod svampesygdomme i kartofler kan formentlig undgås ved at bruge den ny genteknologi, CRISPR, til at gøre kartoflerne resistente mod skimmel. Kartoflerne er en af de mest sprøjtede afgrøder i dansk landbrug.
LANDBRUG – Skimmelsvamp og kartoffelbladplet er et alvorlige problem for kartoffelproducenterne. Kartofler udgør omkring to procent af det danske landbrugsareal, men kartoffelproduktionen står for hele 20 procent af landbrugets samlede forbrug af sprøjtegift.
Derfor vil initiativtagerne bag et nyt GUDP-projekt KRISPS undersøge, om man ved hjælp af genteknologien CRISPR kan udvikle en kartoffelsort, som er modstandsdygtig over for skimmelsvamp og bladpletsvamp. Hvis intensionen bliver til virkelighed, kan det halvere forbruget af pesticider i kartoffelmarkerne.
»Ved hjælp af CRISPR-teknologien kan vi klippe meget præcist i DNA’et«, forklarer projektleder Ole Bandsholm Sørensen, forsknings- og udviklingsdirektør i virksomheden KMC, der er partner i projektet.
»Herefter går plantens naturlige system i gang med at reparere DNA-strengen. DNA’et vil naturligt samle sig, indtil der opstår en mutation – og mutationen er dér, hvor vi klipper. »På den måde kan vi øge modstandsdygtigheden hos kartofler på samme måde, som vi vaccinerer mennesker mod sygdomme. Vi ændrer simpelthen kartoflens immunforsvar, så den bliver resistent over for sygdomsangreb«, siger han til Miljøstyrelsens GUDP-sekretariat.
Gevinst for både miljø og økonomi
Den nye skimmelresistente kartoffelsort vil ifølge projektlederen have flere positive effekter. Udover at reducere pesticidforbruget i landbruget markant til gavn for miljøet vil den også give økonomisk gevinst til kartoffelproducenterne.
»En halvering af pesticidforbruget vil spare kartoffelproducenterne for mange arbejdstimer og udgifter til svampedræbende midler. Den nye kartoffelsort vil desuden have en bedre holdbarhed under lagring, uden at det vil gå ud over kvaliteten«, forklarer Ole Bandsholm Sørensen.
Han forventer også, at kartoflerne får et højere stivelsesindhold, så værdien for kartoffelavlerne også på den måde bliver større.
Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP støtter udviklingsarbejdet med 9,2 millioner kroner.
GUDP’s bestyrelse har valgt at støtte projektet, bl.a. fordi Danmark allerede har en styrkeposition inden for nye teknologier i planteforædlingen. Hvis EU lemper den lovgivning, som i øjeblikket forhindrer en generel brug af CRISPR, vil projektet være med til at sikre, at danske virksomheder med det samme kan udnytte de nye muligheder.
Projektet er et partnerskab mellem kartoffelmelsvirksomheden KMC, som skal lede projektet, og Aalborg Universitet samt Københavns Universitet.
