Coop vil levere økologiske varer til døren

Fødevareminister Mogens Jensen håber, at en ny handelsaftale med Kina kan lette eksporten af økologiske varer.

Det skal ikke være dyrere at købe økologi på nettet, siger Coop, som vil levere direkte til kunderne.

Det bliver nu muligt at få leveret økologiske varer direkte til døren til samme pris som i discountbutikkerne.

Det er Coop.dk MAD, der lancerer knapt 300 nye varer til samme priser som i fakta, hvoraf over 200 af dem er økologiske.

«Vores kunder går mere op i økologi end landsgennemsnittet, siger Morten Viktor, der er kommerciel direktør i Coop.dk MAD.

»Derfor har det altid været afgørende for os at have et stort udvalg af økologiske varer. Men vi vil også gerne tilbyde økologi til lavere priser. Vi gør derfor op med, at det skal være dyrere at købe økologi på nettet«, siger han.

Samme pris som i fakta-butikkerne

Derfor lancerer Coop.dk MAD serien af økologiske/miljømærkede kvalitetsvarer fra Fakta, 365, til samme pris som i discountkæden.

Varerne, som vil være alt lige fra økologisk mælk og avocado til pasta og personlig pleje, kan bestilles fra i dag på Coops netbutik.

Coop.dk MAD åbnede i 2016 med »alt det bedste fra Coop« i form af ca. 8.000 forskellige dagligvarer, herunder også de bedste og mest populære Irma-varer. Siden er der også kommet måltidskasser og intelligente opskrifter til, lige som Coop.dk MAD omfatter en række specialbutikker for fx økologi, vegetarer og Irma Vin.

Prisen for at få leveret begynder ved 14 kr. Køber man for over 1200 kr. er leveringen altid gratis, oplyser Coop.