Christiansborg kan stå under vand om én eller to generationer

Valgplakat fra Greenpeace ved Islands Brygge i København 13 maj 2019. En falsk ældet udgave af Lars Løkke undskylder i 2030. Foto: News Øresund - Johan Wessman

Vi skal investere i bekæmpelse af klimaforandringer, men også i lokal klimatilpasning. Det er vanvittigt, at så få partier er villige til at afsætte nok penge til dette formål.

Af Troels Stru Schmidt, phd., kandidat til Europaparlamentet for SF

DEBAT – Ved bare tre meters havstigning vil området foran Christiansborg Slotsplads stå permanent under vand – og så kigger vi endda kun på det permanente havniveau. Hertil skal vi lægge stormflod, skybrud og grundvandsstigninger.

Christiansborg er et godt eksempel, fordi det er ironisk, at vi er meget tæt på en oversvømmelse af den bygning, hvor klima-nølende politikere har undladt at lave tilstrækkelig klimatilpasning, selvom vi har kendt til klimaforandringer i over 30 år.

Dele af Københavns Lufthavn vil stå permanent under vand ved en havstigning på lidt over to meter – og det er jo også ironisk, når vi tænker på hvor meget luftfarten bidrager til globale temperatur-stigninger og dermed havstigninger.

Klimaforandringerne bliver dyre! Stormen Bodil kostede i 2013 over 900 mio. kr, og skybruddet i København i 2011 kostede mere end 6 mia. kr. Vi får mange flere af den stags omkostninger i fremtiden, viser et nye studie fra Europas førende klimatænketank, Potsdam Institute for Climate Impact Research.

Tipping points kan gøre klimakrisen selvaccelererende

Vores klima-modeller slet ikke er gearet til at beregne effekten af pludselige, voldsomme vejr-hændelser. Modellerne kan kun kigge på det langsigtede, som fx havstigninger over tid, men ikke stormflod, skybrud og hedebølger.

Hertil kommer at private grundejere slet ikke har lavet nok klimatilpasning, og især er uforberedte på afledning af regnvand, så vi får meget større udgifter til vejr- og klimaskader end vi hidtil har troet.

Klimamodellernes svaghed mht. at beregne på den korte bane, får også voldsomme konsekvenser internationalt. I Sydeuropa kan fx et par dages hedebølge (som jo ikke ændrer gennemsnitstemperaturen på den lange bane, og dermed ikke fanges af modellerne) betyde dødsfald blandt ældre og børn.

Den internationale sikkerhedskonference, som blev afholdt tidligere på året i München, fokuserede for første gang på de sikkerheds-risici, som kommer fra menneskeskabte klimaforandringer.

De talte især om de tipping points / triggere, som kan gøre klimaforandringerne selvaccelererende og dermed ustoppelige. Både Grøndlands iskappe, den arktiske sommeris og Alpernes gletchere har tipping points ved under tre graders global opvarmning. Læg mærke til at DMI i starten af maj offentliggjorde, at smeltesæsonen i Grønland er begyndt en måned tidligere end normalt.

Kæmpe opgaver venter i kommunerne

Derfor skal vi investere i bekæmpelse af klimaforandringer, men også i lokal klimatilpasning. Det er vanvittigt, at ikke flere partier afsætter nok penge til dette. Tidligere på ugen afslørede Socialdemokratiet, at de gerne vil være med på SF’s forslag om en bindende klimalov med 60% reduktion af CO2 i 2030, men de vil ikke afsætte nok penge til at gennemføre planen.

De borgerlige er selvfølgelig endnu værre, og især de blå kommuner har ikke afsat nok penge til klimatilpasning. Der ligger fx en kæmpe opgave i at få private grundejere til at investere i vand-afledning af vand ved skybrud, som ellers vil oversvømme kloakker og dermed udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for os alle.