Behov for et politisk skifte for jagtpolitikken

Søren Wium-Andersen er biolog og tilknyttet netmediet Jordbrug.dk som fast kommentator og er med i redaktionen.

En ny bekendtgørelse for jagttider understreger, at jagtpolitikken skal ændres, skriver Søren Wium-Andersen. Det er forkert, at de grønne foreninger har accepteret, at jægerne har ret til at skyde alt det, der kan bevæge sig.

(Opdateret med høringssvar nederst i artiklen)

K O M M E N T A R
Af Søren Wium-Andersen, biolog

JAGT – I en række indlæg på dette medie har jeg fremlagt mine synspunkter om behovet for, at Danmark følger op på FNs Verdens mål 15.5 for at beskytte tre globalt truede arter af ænder.

Miljøministeren har nu fremlagt et udkast til en ny jagttidsbekendtgørelse, der er i høring frem til den 15. maj. Udka­stet kan findes på Høringsportalen. Udkastet er fremsendt til en lang række institutioner, men alle kan naturligvis indsende deres bemærkninger til udkastet indtil den 15.05.2020 klokken 12.00.

Nedenfor kan man læse mine bemærkninger og de begrundelser, jeg anfører for at få udkastet til jagttidsbekendtgørelsen ændret. Jeg håber fortsat på, at der bliver tale om en effektiv fredning af de tre globalt truede arter, således at biodiversiteten kan bevares.

Behov for et politisk skifte

Forud for den nye bekendtgørelse er der anvendt store offentlige midler til at vedligeholde den industri, der producerer rapporter til miljøministeriet samtidigt med, at der er anvendt betydelige administrative ressourcer på opgaven.

Fremover må det være op til jægerne, at sandsynliggøre og betale for, at en fortsat afskydning ikke forringer danskernes muligheder for at bevare og betragte landets dyreliv. De grønne foreninger, der i dag sidder i Vildtforvaltningsrådet, sidder og kæmper fra art til art.

Det er forkert, at foreningerne har accepteret, at jægernes har en ret til at skyde alt det, der kan bevæger sig. Det er jo latterligt, at granvoksne mænd samler sig i foreninger, der bl.a. kæmper for at fortsætte med at måtte skyde på en vigende bestand af dobbeltbekkasiner, som blot vejer 80-120 gram.

Større fuglebeskyttelsesområder på havet

Havde de grønne foreningerne i Vildtforvaltningsrådet i stedet kæmpet for en udvidelser af de marine »Fuglebeskyt­telsesområder«, så var ederfuglen, hvis bestand i mange år har været faldende, også blevet effektivt beskyttet. Nu skal de grønne foreninger i stedet for til at kæmpe for en allerede nu helt nødvendig fredning af ederfuglen i de kommende år i Vildtforvaltningsrådet.

Jeg havde gerne set, at regeringen parallelt med fredningerne, havde udlagt nogle endnu større Fuglebeskyttelsesområder på havet, end vi har i dag, og at såvel de gamle som de nye områder alle bliver friholdt for jagt og fiskeri, ganske som der i dag på landarealerne udlægges ”urørt skov”. Regeringen bør gå ind for, at »Jagten i Danmark skal være bæredygtig«.

Husk: Der kan indsendes kommentarer til høringen indtil den 15.05.2020 klokken 12.00.

FAKTA:

Nedenfor kan man læse mine bemærkninger og de begrundelser, jeg anfører for at få udkastet til jagttidsbekendtgørelsen ændret:

Til Natur og Klimatilpasning
Departementet
Miljø- og Fødevareministeriet, mfvm@mfvm.dk

Emne: J.no. 2020-1546 vedr. Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om jagttid på visse pattedyr og fugle m.v. (jagttidsbekendtgørelsen).

Hillerød den 10.04.2020

Høringssvar fra Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød med forslag om: At bekendtgørelsen ændres således, at der tages højde for forvekslings eller ”look-alike” problema­tikken, hvilket betyder, at også arterne troldand, bjergand, hvinand og sortand skal fredes for jagt.

_____________________________________________

Det er opløftende, at miljøminister Lea Wermelin nu får fredet de tre globalt truede arter havlit, fløjlsand og taffeland. Disse arter skal friholdes fra jagt fra den 1. oktober 2020. De beskyttelsesfor­anstaltninger for biodiversiteten, der er aftalt i FNs Verdensmål og som Danmark tilsluttede sig i marts 2017, bliver nu omsider fulgt, hvilket er positivt.

Det fremgår også af bekendtgørelsen, at jagten på sortand samt tre andre mindre dykænder nemlig troldand, bjergand og hvinand bevares. For at beskytte taffelanden bør disse tre arter fri­holdes for jagt med en hen­visning til forvekslings eller ”look-alike”problematikken. Da der også foreligger en forvekslingsproblematik mellem fløjlsand og sortand, bør sortanden også fredes.

Mangelfuld sagsbehandling i miljøministeriet og i Vildtforvaltningsrådet

I følge FNs Verdensmål burde taffeland, havlit og fløjlsand allerede have være friholdt for jagt fra den 1.1.2020. Et forhold, der har været nævnt i forbindelse med de forudgående forhand­linger om nye jagttider i Vildtforvaltningsrådet(VFR), men som VFR ikke har forholdt sig til. Det skyldes, at en kontorchef i ministeriets departement, Isabel Navarro Vinter, meddelte VFR, at miljøministeriet ikke har modtaget instruktioner fra finansministeriet om, hvorledes FNs Verdens­mål skal implemen­teres. Se side 13 i bilag 1 ”VFR´s referat fra fra den 28 marts 2019. Da ministeren skulle rådgives, accepterede VFR departementets forklaring og undlod selv at tage et initiativ til at følge op på FNs Verdensmål 15.5 om at beskytte globalt truede arter.

Taffelanden blev af AEWA klassificeret i kategorien A1b allerede i december 2018, hvilket betyder, at arten skal fredes. Men Danmark indgav en reservation til AEWA for at kunne fortsætte jagten på den globalt truede taffeland.

En gennemlæsning af VFRs behandling af jagttiderne i forbindelse med den foreliggende bekendt­gørelse viser, at VFR ikke har behandlet forvekslings eller ”look-alike” problematikken for taf­felanden og de øvrige arter af dykænder eller mellem fløjlsand og sortand.

Det er forhold, der tidligere er blevet diskuteret i VFR i forbindelse med jagttidsrevisioner, se bilag 3 p. 48-49 i ”Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010. Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009. At forvekslingsproblematikken er en del af ”Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider”er også blevet fortiet i den konkrete sagsbehandling.

Forvekslingsproblematikken er blevet behandlet af en teknisk komité i AEWA i 2015, der efter AEWA partnernes opfor­dring har udarbejdet en vejledningen til, hvorledes partnerne skal forholde sig til ”look-alike” pro­blematikken. Se bilag 3 ”Guidance for dealing with the accidental shooting of look-alike species in the western paleartic”, 7. august 2017. Endelig er forvekslinger også be­handlet i publikationen Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle, 2008”se bilag4: De tre omtalte dykænder, der kan forveksles med taffelanden, er di­rekte nævnt på side 74 i denne publikation, hvor EU også påpeger, at der foreligger en forvekslings­problematik mellem ungfugle og hunner af fløjlsand og sortand.

Såvel DCE som VFR har valgt ikke at forholde til disse vejledninger i forbindelse med de seneste jagt­tidsforhandlinger, hvorfor jeg finder, at sagsbehandlingen har været mangelfuld.

På den baggrund vil jeg anmode miljøministeren om, at bekendtgørelsen ændres således, at der tages højde for forvekslings eller ”look-alike” problematikken, hvilket betyder, at også arterne trol­dand, bjergand, hvi­nand og sortand skal fredes. Derfor opfordrer jeg ministeren til at benytte denne høring til at æn­dre ordlyden og indholdet af bekendtgørelsen til gavn for biodiversiteten, således at den danske jagtlovgivning fremover vil følge EU’s og AEWAs guidelines om forvekslings eller ”look-alike” problematikken.

Hillerød den 10. april 2020

Med venlig hilsen

Søren Wium-Andersen

Bilag

  1. Bilag 1: Kopi af side 13 fra referatet af Vildtforvaltningsråds mødet den 28.03.2019.
  2. Bilag 2: Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisio­nen 2010. Faglig rapport fra DMU nr. 742, 2009. Siderne 48-49.
  3. Bilag 3: Guidance for dealing with the accidental shooting of look-alike species in the western paleartic”, 7. august 2015.
  4. Bilag 4: Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle, 2008. Siderne 29, 33 og 74.

I bilagene 1,2 og 3 er kun medtaget de relevante sider, som der henvises til, mens de indsatte hyper­links refererer til de oprindelige skrivelser/rapporter.