Danmarks samlede energiforbrug, kulforbrug og dermed CO2-udledning steg sidste år. Det viser nye foreløbige tal fra Energistyrelsen.
Nye, foreløbige tal fra Energistyrelsen viser, at vi i 2018 brugte mere kul, mindre vind og sammenlagt øgede vores energiforbrug . Det betyder, at den faktiske CO2-udledning fra den danske energisektor sidste år steg 0,3 pct. – og den korrigerede med 1,3 pct., skriver netmediet Ing.dk.
Statistikken viser også, at den vedvarende energis andel af det faktiske energiforbrug i 2018 var uændret i forhold til 2017, nemlig 32,7 pct.